Office 365 Attack Simulator: Nu kan du vedhæfte filer

Office 365 Attack Simulator: Nu kan du vedhæfte filer

Office 365 Attack Simulator: Nu kan du vedhæfte filer

Office 365 Attack Simulator er blevet opdateret med flere nye funktioner.

En virksomhedens medarbejdere er den nemmeste indgang for it-kriminelle. Man kan have nok så mange tekniske systemer, men hvis en medarbejder ubevidst afleverer sine loginoplysninger til en anden, er man forsvarsløs.

Uanset hvor mange penge man bruger på it-sikkerhed og firewalls, slipper man ikke uden om at træne medarbejderne.

Office 365 Attack Simulator giver virksomheder mulighed for at teste egen sikkerhed ved at udføre simulerede phising-angreb i sin egen organisation. Målet er at finde slutbrugere, der er tilbøjelige til at klikke på usikre links eller åbne vedhæftede filer i mails. Hvis en medarbejder klikker på et link i mailen eller åbner en vedhæftet fil, vil medarbejderen få at vide, at de har været udsat for en test, og eksempelvis at man skal deltage i en opfølgende træning om sikkerhed.

Office 365 Attack Simulator er en del af Office 365 Advanced Threat Protection Plan 2 og aktiveres fra virksomhedens Security & Compliance Center.

Nyheder i Office 365 Attack Simulator omfatter:

  • Simulation af phising-angreb med vedhæftede filer. Phishing-angreb, der bruger vedhæftede filer, er meget populære og en effektiv måde for angribere at få ondsindet kode til at køre på en medarbejders pc, og at lære virksomhedens medarbejdere at være på vagt over for vedhæftede filer kan reducere den samlede risiko
  • Simulerede angreb kan nu målrettes specifikke personalegrupper, og virksomheden kan således sende specifikke mails for at teste eksempelvis medarbejdere i økonomi-afdelingen eller medarbejdere med personaleansvar.

Brug Office 365 Attack Simulator i dit salgsarbejde

Du kan som Microsoft partner bruge denne funktion i dit salgsarbejde, når du tilbyder en virksomhed din hjælp til at administrere og sikre virksomhedens Office 365. Tilbyd f.eks. virksomheden at lave en test og rapport over den aktuelle situation i virksomheden, og gennemgå resultatet med virksomheden. Fortæl om fordele ved at tilkøbe Office 365 Advanced Threat Protection eller skifte til Microsoft 365*.

Har du spørgsmål?

Michael Fjorbak
Michael FjorbakCloud Architect
Microsoft Cloud
Kasper Fløe
Kasper FløeBusiness Development
Microsoft 365

Læs også

CSP insider

2020-01-29T09:29:24+01:00