Om cybersikkerhed på hjemmearbejdspladsen

Om cybersikkerhed på hjemmearbejdspladsen

Om cybersikkerhed på hjemmearbejdspladsen

Med mange medarbejdere, der pludselig arbejder hjemmefra, må vi ikke glemme at rådgive vores kunder om den øgede risiko for cyberangreb. Der er desværre personer, der udnytter vores sårbarhed i disse tider.

I denne tid oplever Tech Data og vores forhandlere en øget interesse fra virksomheder for at arbejde hjemmefra. Det er heldigvis nemt for de mange, der allerede benytter Office 365 i virksomheden, og Microsoft stiller eksempelvis gratis licenser til Teams til rådighed, så alle i virksomheden nemt kan arbejde sammen.

I mange virksomheder er medarbejderne allerede helt eller delvist vant til at arbejde hjemmefra, eller at have adgang til virksomhedens data fra mobiltelefon, og virksomheden har allerede etableret trygge rammer og sikkerhedsrutiner for at beskytte virksomhedens og kunders data. Men i andre virksomheder er det uvant at arbejde hjemmefra, og især de små virksomheder er ekstra sårbare i disse tider. Som IT-partnere har vi et fælles ansvar for at rådgive og hjælpe dem godt og sikkert i gang.

På kort sigt skal vi hjælpe de mange virksomheder med at etablere et minimumsniveau af sikkerhedsforanstaltninger, og eksempelvis etablere Azure Security Defaults og MFA (Multi-Factor Authorization). På længere sigt kan vi rådgive virksomhederne om de ekstra sikkerhedsmuligheder i Office 365 og Microsoft 365.

På kort sigt

En af de vigtigste og nemmeste sikkerhedsforanstaltninger er at tilføje MFA (Multi-Factor Authentication) for alle brugere i Azure Active Directory. Dette tiltag alene nedsætter ifølge Microsoft sandsynligheden for sikkerhedsbrud med 99,9%.

Microsoft har i December 2019 introduceret Security Defaults i Azure Active Directory. Det gør det nemmere for virksomheder hat etablere en grundlæggende beskyttelse med MFA uden ekstra omkostninger. Virksomhedens medarbejdere kan med denne løsning verificere sig med Microsoft Authenticator App, der kan hentes uden omkostninger i Appstore til både Android og iOS.

Multi-Factor Authentication (MFA) er en sikkerhedsmekanisme, hvor enkeltpersoner er godkendt gennem mere end en krævet sikkerheds- og valideringsprocedure. Det virker ved at kræve to eller flere af følgende godkendelsesmetoder:

  • Noget, du kender (typisk en adgangskode)
  • Noget, du har (en betroet enhed, der ikke let duplikeres, eksempelvis en telefon)
  • Noget du er (biometri)

Microsoft tilbyder virksomheder disse muligheder for at etablere multifaktor-godkendelse:

  • Gratis. Virksomheder, der bruger de gratis fordele ved Azure AD, kan bruge Security Defaults for at muliggøre multifaktor-godkendelse i deres miljø.
  • Office 365. Virksomheder med Office 365 kan benytte Security Defaults i Azure AD for nemt at beskytte alle brugere med multifaktor-godkendelse. Derudover indeholder Office 365 licenser yderligere muligheder for at tilpasse adgangen på enkeltbruger niveau.
  • Microsoft 365. Virksomheder med Microsoft 365 har adgang til udvidet beskyttelse fra Azure AD Premium P1, og Microsoft anbefaler at benytte Conditional Access Policies for den bedste brugeroplevelse.
  • Azure AD Premium P1. Virksomheder med Azure AD Premium P1 har adgang til udvidet beskyttelse, og Microsoft anbefaler at benytte Conditional Access Policies for den bedste brugeroplevelse. Azure AD Premium P1 er inkluderet i bl.a. Microsoft 365 F1, Microsoft 365 E3 og Enterprise Mobility + Security E3 planer.
  • Azure AD Premium P2. Virksomehder med Azure AD Premium P2 har adgang til udvidet beskyttelse, og Microsoft anbefaler at benytte Conditional Access Policies sammen med Identity Protection for den bedste brugeroplevelse. Azure AD Premium P2 er inkluderet i Microsoft 365 E5 og Enterprise Mobility + Security E5.

Metoder for godkendelse:

Metode for godkendelse Security Defaults Øvrige metoder
Notifikation i Microsoft Authenticator Mobile App Ja Ja
Godkendelseskode i Microsoft Authenticator Mobile App Ja
SMS besked Ja
Opringning Ja

Det er meget nemt at aktivere Security Defaults i Azure Active Directory.

  1. Log på portal.azure.com med Global Admin konto.
  2. Søg efter “Azure Active Directory”
  3. I menuen til venstre, vælg “Properties”
  4. Vælg “Manage Security defaults”
  5. Aktiver Security Defaults

Azure Security Defaults

Få indsigt med Microsoft Secure Score

Microsoft Secure Score er et gratis værktøj, der giver virksomheder indsigt i organisationens it-sikkerhed, og identificerer områder, der kan forbedres.

Du kan som Microsoft partner bruge dette redskab til at vejlede dine kunder, og anbefale dine kunder, hvordan eventuelle sikkerhedstrusler kan afhjælpes og minimeres. I mange tilfælde kan du hjælpe dine kunder med redskaber, der allerede er inkluderet i kundens Office 365 eller Microsoft 365 licens.

  • Brug Microsoft Secure Score til at skabe synlighed for dine kunder om deres nuværende sikkerhedssituation.
  • Brug guider i Microsoft Secure Score til at anbefale kunder, hvordan virksomheden kan forbedre sin sikkerhed.
  • Overvej hvorledes sikkerheden kan forbedres med kundens nuværende licenser, eller om det kan være aktuelt at opgradere licenser til eksempel Microsoft 365 Business Premium.
  • Når du har hjulpet kunden, brug Microsoft Secure Score til at dokumentere effekten af ændringerne.

Som Tech Data partner kan du i StreamOne Cloud Marketplace automatisere konfigurationen af sikkerhedsindstillinger i Microsoft 365 efter vores anbefalinger.

Læs mere om Modern Workplace med Secure Score her.

Microsoft Secure Score er et gratis værktøj, der giver virksomheder indsigt i organisationens it-sikkerhed, og identificerer områder, der kan forbedres.

Microsoft 365 Business Premium

Microsoft 365 Business Premium kombinerer de velkendte produktivitetsredskaber fra Microsoft som Word, Excel, Outlook og Teams med en omfattende sikkerhedsløsning, der hjælper med at beskytte virksomheder mod sikkerhedstrusler.

Lige nu har Microsoft et tilbud, hvor man sparer 20% på Microsoft 365 Business Premium licenser de første 12 måneder.

Produktivitet, som du kender fra Office 365:

  • Altid nyeste versioner af de populære Office Apps, herunder Outlook, Word, Excel, PowerPoint og OneNote (til Windows + Mac)
  • Altid nyeste versioner af Access og Publisher (kun til Windows)
  • 1 TB OneDrive lager per bruger i skyen til dokumenter, billeder og meget mere
  • 50 GB e-mail indbakke per bruger i Outlook
  • Samarbejd med chat og onlionemøder i Microsoft Teams

Sikkerhed:

  • Beskyt mod malware, virusser, phishingforsøg, skadelige links og andre trusler
  • Administrer mobilenheder, tablets og computere
  • Kontroller adgang til følsomme virksomhedsdata ved hjælp af kryptering for at forhindre, at data deles ved et uheld
  • Få den sikreste Windows nogensinde med opgraderingsrettigheder til Windows 10 Pro fra Windows 7 Pro eller 8.1 Pro
  • Support af Windows Virtual Desktop med forenklet licensering og lavere omkostninger

Microsoft 365 Business Premium er designet til små og mellemstore virksomheder med færre end 300 brugere.

Til virksomheder med mere end 300 brugere anbefaler vi Microsoft 365 Enterprise, der tilbyder yderligere sikkerhedsfunktioner.

Vil du vide mere?

Martin Behrend
Martin BehrendCloud Specialist
Microsoft 365
Kasper Fløe
Kasper FløeCloud Sales Specialist
Microsoft 365

Læs også

CSP insider

2020-03-26T19:08:21+01:00